TRÆN SOM DU ER

Træning, når du har tid.
Fagfolk, når du har brug for dem.

Åbent alle dage kl. 5–23. Moderne udstyr, god plads og fysioterapeuter i huset.

Ro og plads

Træn uden trængsel

Moderne udstyr

Technogym Biocircuit

Fagfolk i huset

Spørg, når du er i tvivl

VELKOMMEN TIL MOTION I CENTRUM

Et godt sted at træne.
Også hvis fitness aldrig rigtig har været dig.

Hos Motion i Centrum skal du kunne træne, som du er. Uanset om du er helt ny, har holdt pause i nogle år eller har trænet hele dit liv.

Her behøver træning ikke være en præstation. Du behøver ikke løfte mest, løbe hurtigst eller dokumentere din træning undervejs. Du må gerne have mål og ambitioner – men du må også bare komme, fordi det føles godt at bevæge sig og gøre noget godt for kroppen.

Vi er et center for almindelige mennesker med forskellige kroppe, forskellige mål og forskellige udgangspunkter. Nogle vil være stærkere, andre vil have mere energi, færre gener eller bare holde kroppen i gang. Der skal være plads til det hele.

Motion i Centrum er drevet af fysioterapeuter, så der er faglighed tæt på, når du har brug for den. Vi hjælper gerne med at komme i gang, finde de rigtige øvelser eller blive tryg ved udstyret – uden at stå og kigge dig over skulderen resten af træningen.

Og så synes vi faktisk, at fitness skal være rart og gerne lidt sjovt. Derfor betyder stemningen lige så meget for os som maskinerne. Her skal være plads til at passe sig selv, men også til en snak, en kop kaffe eller et spil shuffleboard.

Det er den kultur, vi gerne vil skabe – og aktivt passe på. Et sted, hvor både begynderen og den erfarne føler sig hjemme, og hvor man har lyst til at komme igen.

Kom som du er.
Træn som du er.
Indretningen i Motion i Centrum
Drevet af fysioterapeuter
Centret ejes og drives af fysioterapeuterne fra FysioDanmark Ikast.
Træningskultur
Vi værner om, at folk hilser pænt på hinanden og rydder op efter sig. Det er kun sammen, at vi holder centret rent og indbydende – et sted, hvor alle kan føle sig velkomne.
Hold på vej
Holdsalen står klar, og holdene bygger vi op, i takt med at der kommer medlemmer nok til at fylde dem.
Nyheder og kampagnerFacebook ↗
KUN HOS OS I OMRÅDET

Technogym Biocircuit

Ni stationer i en fast rundgang. To runder tager 22 minutter – så er hele kroppen igennem. Maskinerne kender dit program og indstiller sig selv, så du kan koncentrere dig om at træne i stedet for at tælle.

Vil du have noget andet end standardrunden, lægger vi et program, der passer til dig.

9
stationer
2
runder
22 min
hele kroppen igennem
MEDLEMSKAB

Ét medlemskab.
Alt er inkluderet.

Ingen niveauer, ingen tillæg, ingen pakker du skal regne på. Du får adgang til hele centret, alle maskiner og Biocircuit – hver dag fra 5 til 23.

239 kr.pr. måned
  • Adgang alle dage kl. 5–23
  • Hele centret og alle maskiner
  • Technogym Biocircuit inkluderet
  • Personlig oplæring i maskinerne
  • Bemandet rådgivning i åbningstiden
Oprettelse 100 kr.  ·  Binding løbende måned + 1 måned
Bliv medlem
BAG CENTRET

Drevet af fysioterapeuter

Motion i Centrum drives af fysioterapeuter. Det betyder, at der er fagfolk bag både maskinerne, programmerne og rådgivningen – ikke bare et lokale med udstyr i.

Har du en skade, en dårlig ryg eller er du længe om at komme i gang igen, er det de rigtige folk at spørge.

KOMMER SNART
Behandling og træningsvejledning direkte i huset
ÅBNINGSTIDER

Alle dage 5–23

Du har adgang med dit medlemskort hele døgnets lyse timer – også når der ikke er personale i huset.

BEMANDET
Mandag10.00 – 14.00
Tirsdag08.00 – 12.00
Onsdag12.00 – 16.00
Torsdag10.00 – 14.00
Fredag08.00 – 12.00
KONTAKT

Skriv til os

Vestergade 10C
7400 Herning

SKRIV TIL OS

Har du et spørgsmål?

Skriv til os her, så vender vi tilbage. Er du allerede medlem, kan du også finde svar på det meste i din egen profil.

Vil du hellere spørge nogen ansigt til ansigt, er der personale i huset på hverdage – se tiderne længere oppe på siden.

Samtykke

Klar til at tage
næste skridt?

Book en rundvisning og oplev faciliteterne, stemningen og fællesskabet.

Scroll to Top